Problemstilling: At fremstille et unikt smykke, hvor det er den håndværksmæssige forarbejdning af materialet, der skaber værdien. Smykket skal være anvendeligt i praksis.
Før-udviklingsprocessen:
Definition: Hvad er et smykke?
Et smykke er en genstand, som kan sidde på et
individs krop og tøj. Et smykke er noget der kan tages på og af igen. Det
bruges til at pynte sig selv med, fx kan smykker give tøjet et ekstra pift og
personlig stil. Et smykke er et tilbehør, som kan bruges til at vise en persons
personlighed til omverdenen, fx hvad symboliserer det, hvis en person bærer en
lille fin halskæde med et sødt vedhæng på? Eller hvad med en person med en stor
og tyk kongekæde/borgmesterkæde, eller en halsbånd med nitter eller pigge på?
Hvad siger disse smykker om personerne? Og hvad med et kors, en stjerne eller en
måne som smykke? Betyder det noget eller symboliserer det noget bestemt? Et
smykke er en brugbar og funktionel genstand, der kan sendes signaler med.
Wikipedia definerer et smykke som en ”Genstand, båret udelukkende for syns skyld.
Ikke en beklædningsgenstand, men noget man bærer uden på tøjet eller direkte på
kroppen. Repræsenterer sin værdi ud fra, hvilke materiale det er lavet af eller
sat sammen med”.
Smykker kan være lavet af ædelstene, metaltyper
(guld, sølv og kobber mv.), diamanter, træ, glastyper og af mange, mange andre
forskellige materialer.
Jeg har undret mig lidt over om briller uden
styrke samt solbriller er et smykke? Eller er det bare unødvendig pynt?
Under-udviklingsprocessen:
Jeg har afprøvet mange forskellige materialer og
værktøjer, som bruges til at lave smykker med . Jeg har bl.a. knyttet forskellige armbånde med knyttesnor,
læder, nylonsnor og ledninger (se billede). Dette har jeg gjort, for at afprøve de
forskellige materialer og komme frem til, hvilke der virker bedst at arbejde
med og hvilket der er mest holdbart og brugbart. Jeg har herudover savet små
runde flade cirkler ud af træ, men det virkede al for nemt til at lave et
smykke ud af, derfor gik jeg videre på udkig efter noget andet materiale og
endte derfor med plexiglas, som er en trend lige i øjeblikket og der sælges
derfor mange smykker af plexiglas i de forskellige butikker med accessories.
Da jeg endelig fandt ud af, hvilket materiale
jeg helst ville arbejde med, var det andet ”problem” så, hvordan jeg vil
fremstille et smykke ud af det valgte materiale!? Jeg havde på forhånd
besluttet mig for at lave en halskæde og tilhørende øreringe.
Jeg fik surfet en del på nettet, fik
inspiration til smykker og jeg fik tegnet lidt forskellige skitser på et stykke
papir, hvor jeg prøvede at finde ud af, hvilken form og farve mit smykke skulle
have
Fremgangsmåde/overvejelser: Tegning: Hvordan skal formen/geometrien være? Firkantet, rund, aflang, trekantet osv.? Hvilken farve skal jeg vælge? Hvordan skal smykket se ud? Et enkelt vedhæng eller flere? Symmetri? Farvevalg? Hvordan vil smykket sidde med de forskellige farver? Neon farver (Gul og lyserød) klar glas eller sort farve.
Fremgangsmåde/overvejelser: Tegning: Hvordan skal formen/geometrien være? Firkantet, rund, aflang, trekantet osv.? Hvilken farve skal jeg vælge? Hvordan skal smykket se ud? Et enkelt vedhæng eller flere? Symmetri? Farvevalg? Hvordan vil smykket sidde med de forskellige farver? Neon farver (Gul og lyserød) klar glas eller sort farve.
Endelig
valg: Firkantet: Hvilken type? Kvadratisk, rekt.angel? Trapez?
parallelogram? Eller en rombe? Efter at have tegnet lidt og gjort mig nogle
tanker, besluttede jeg mig for at bruge firkant typen en rombe, som model/skabelon
til mit smykke.
Ved hjælp af en dekupørsav fik jeg savet flere
”romber” ud af forskellige farver plexiglas: Neon farver (gul og lyserød), sort
og klar glas.
Jeg startede med at tegne mit smykke ned på et
sort plexiglas, hvorefter jeg fik boret nogle huller i til hullerne i smykket,
hvor mønsteret skulle være. Hullerne i smykket skal man starte med for at gøre
det nemmere for en selv, fordi hvis man først starter med at save (med en
dekupørsav)omridset af selve smykket, bliver der ikke meget at holde fast i,
når man bagefter skal save mønstrene ud i smykket, især hvis det hele er meget
småt bliver det svært at finde en løsning til, hvor og hvordan smykket skal
ligge mens man saver. (se billeder)
Efter jeg fik savet dem alle ud, fik jeg slebet dem med meget fint slibepapir
og brugt nogle små fine file til at file kanterne med. Dette var et virkelig
stort projekt både når jeg skulle save og slibe, fordi jeg skulle være ret
nøjagtig lige med saven, saven skulle holdes 100 % lodret for selvom det så
pænt ud fra min side, var det måske blevet skævt på bagsiden fordi jeg ikke
havde holdt koncentrationen med saven som skulle være lodret hele tiden, og det
var det samme princip, da jeg skulle slibe.
Der blev i hvertfald brugt mange
timer på kun at slibe smykkerne fine, især hullerne. Og jeg skulle vende
smykkerne hele tiden for at se om jeg fik slebet rigtigt så vedhængene fik de rigtige
kanter og fine linjer. Herefter fik jeg fremstillet nogle ringe til vedhængene,
så de kunne trækkes på en sølvkæde. Sølvringene lavede jeg ud af noget
forsølvet kobbertråd, som jeg fik sat fast i en håndbordmaskine sammen med en
dorn (stang), hvorefter jeg spændte dem godt sammen og drejede rundt på
håndtaget på bordmaskinen og holdte kobbertrådet meget stram for at den kunne
danne en fjeder, som til sidst skulle saves ”halvt” over og blive til ringe. En
meget smart teknik, hvis man skal bruge mange ringe til sit smykke.
Efter denne lange proces fik jeg lavet nogle
øreringe og derefter en halskæde, med 5 vedhænge, som havde formen som en rombe
og som matchede til øreringene.
Overvejelser under-processen til halskæden: Hvordan
vil opbygningen/symmetrien blive hvis jeg byttede plads mellem den mindste og mellemste
led i halskæden? à Jeg forsøgte. Men den midterste(største led)
og mellemste led rørte hinanden à
de gik indover hinanden, hvilket så meget klodset og ufærdigt ud. Derfor prøvede
jeg at sætte ekstra buerør mellem vedhængene, men så blev der for meget
mellemrum i mellem leddene, så jeg besluttede mig for at der først skulle være
en stor vedhæng i midten, to små i hver side af den store og yderst to mellem
vedhænge. (se billede)
Efter-udviklingsprocessen/refleksioner:
Generelt var det et meget spændende projekt,
fordi jeg fik udfordret mig selv hele vejen igennem arbejdsprocessen. Det var
ikke et nemt projekt, men det lykkedes mig at gennemføre mit mål med at lave
smykker ud af plexiglas med både øreringe og halskæde. I starten var jeg
allerede ved at give op da jeg fik flækket en del klinger, fik sved på panden,
og følte at det hele var noget møg at arbejde med, fordi det krævede virkelig
meget tålmodighed og koncentration samt tid. Men med tiden kunne jeg mærke at
jo mere jeg pressede mig selv og jo mere jeg fik arbejdet med dekupørsaven og
kendte den, jo bedre blev jeg til at gribe den an og bare arbejde der ud af
(uden at ødelægge klinger (næsten)).
Undervisningsforløb:
Mål:
- At eleverne tilegner sig viden om smykker og genbrug, der kan anvendes kreativt i håndarbejde og sløjd, som håndværksmæssig design.
- At eleverne tilegner sig viden om materialer og værktøjer til produktion af smykker.
- At eleverne bruger deres frie fantasi til ide og udvikling af et produkt
Med dette smykke projekt skal eleverne
producere deres eget design smykke. Eleverne skal først arbejde med en idé og
derefter udvikle det til et produkt som skal udstilles på skolen.
1) Introduktion om smykker: Refleksion
over hvad smykker er, hvad kan det bruges til? Har i selv nogle smykker?
Hvordan ser smykker ud? Hvad er de lavet af? Hvordan kan man selv lave smykker?
Er det både piger og drenge der kan gå med smykker?
2) Eleverne får en introduktion om, hvilken
materialer man kan lave smykker med, hvilke værktøjer de har til rådighed, hvilken
teknikker man kan bruge og hvordan genbrugs ting kan bruges til at producere
smykker med. Man skal mindst bruge to forskellige materialer til at lave sit
smykke med. Fx træ og læder eller nylonsnor og håndlavede perler o.l. og de
bliver bedt om at hente noget med hjemmefra(genbrugs ting), som de kan lave et
smykke med, en ting som vil have en betydning eller en historie bag.
3) Herefter bliver eleverne bedt om at tegne
en tegning af deres smykke – her skitserer de og tegner små detaljer og former
som deres smykke skal have – de må gerne snakke sammen og få råd og hjælp fra
hinanden.
Eleverne får råd og vejledning inden de
begynder med at producere og undervejs. Deres produkt-tegning bliver godkendt
inden de påbegynder det endelige projekt. Produktet skal være overskueligt at
lave for den enkelte elev og tidsrammen skal overholdes, da eleverne får 4
timer (2x2 timer) i alt til at lave deres produkt færdigt, hvorefter produktet
skal fremlægges næste gang og udstilles i en montre på skolen (derfor skal de
gøre sig umage).
4) Til fremlæggelsen skal eleverne fortælle om
deres projekt:
I plenum: Hvad synes i om smykkeprojektet?
Hvad har i lært ved dette projekt (teknikker & materialer)? Har projektet
ændret jeres syn på smykker? Hvad har været godt og svært?
Til fremlæggelsen:
- Hvilke slags smykke har du lavet? Har den en funktion, hvis ja, hvilken?
- Hvilke materialer har du brugt?
- Hvilken betydning har smykket og har genbrugsmaterialet en historie bag sig?
- Er du tilfreds med smykket? Hvad vil du gøre anderledes, hvis du fik muligheden? Teknik og materiale.
- Hvad vil dit designsmykke koste og hvorfor?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar