Indledning:
Jeg vil i denne
praktikopgave redegøre for min praktik på 4. årgang, hvor praktikperioden varer
i 7 uger, men jeg underviste i 8 uger, fordi juleferien sluttede tidligt på min
praktikskole. Jeg var i praktik på Måløv skole, hvor
jeg underviste i fagene: dansk, håndarbejde og sløjd. Jeg havde 2
håndarbejdstimer om ugen, 2 x 2 sløjdtimer og 6 timer dansk.
Inden min praktik har jeg
igennem min undervisning fra seminariet gjort mig en masse tanker, og med faget
håndarbejde og sløjd, hvor jeg har lært, at man som lærer skal kunne formidle
de fagområder der ligger i faget. Jeg har igennem denne praktik ved hjælp af
undervisningsmaterialer, elevtekster, skolens visioner, undervisningsplaner
samt vejledningsnotater gennemført en praktik, hvorledes jeg har gjort mit
yderste for at præstere en god undervisning og være en god lærer.
Her i min opgave, tager jeg kun udgangspunkt i
håndarbejdestimerne med filtningsprojektet, da det har vakt mig mange
udfordringer i et begrænset tidsrum i håndarbejde og det er et stort projekt i
sig selv, at kunne arbejde med/undervise i kreative fag.
Håndarbejde
og sløjd i 4. og 5. klassetrin på Måløv skole:
I håndarbejde havde jeg et filt-forløb kørende
med 4. klassetrin og efterfølgende gennemført et sy-kørekortforløb med børnene.
I sløjd fik vi lavet forskellige ting, såsom et nøglebræt, fuglehus, øloplukker
(formet som en tlf.) og en værktøjskasse, det var nogle ting, som børnene
lavede i juleperioden, som julegave til deres nærmeste.
Teori:
I denne praktik, er den teoretiske del baseret på, at
lærerens opgave og ansvar ligger i, at der kan arbejdes i samspil med alle
klassens fag, og at jeg som lærer skal være den pædagogiske iværksætter og
udviklingsarbejder. Set fra et teoretisk synspunkt kommer jeg frem til, de
forberedelser der har været inden praktikken og dem jeg har gjort mig under
praktikken har været til formål, at gøre mig mere selvstændig. Jeg havde gjort
mig nogle overvejelser før jeg startede praktikken, hvor jeg lavede en
undervisningsplan i hver fag jeg skulle undervise i. I begyndelsen havde jeg
det lidt svært med at finde rundt i, hvad og hvordan jeg skulle undervise i
praktikken. Jeg synes at man hurtigt finder ud af, at alt ikke går som
forventet, og at man ikke kan følge ens plan 100 % i undervisningen.
Mål med eleverne:
Med et filtnings-projekt,
hvor eleverne skal filte deres eget dyr, arbejder eleverne med 4 af
virksomhedsfelterne i faget materiel design: Den oplevelsesmæssige,
håndværksmæssige, udtryksmæssige, og kommunikative virksomhed.
1.
Oplevelsesmæssige: Eleverne får en forforståelse for materialet uld og de
forbinder deres forhåndsviden med ny viden i forhold til det de skal producere
og det de kender i forvejen.
2.
Den håndværksmæssige: Udførelse af selve projektet med fremstilling af
filtdyr ved hjælp af skumgummi. Læreren om fremgangsmåde, teknikker, materialer
og værktøjer (min introduktion).
3.
Den udtryksmæssige: Elevernes valg af dyr-motiv, mønster, figur og farver
ud fra egne ideer.
4.
Den kommunikative: Eleverne får mulighed for at vise deres produkter til
andre i form af at deres produkt bliver vist til familien og vennerne og
muligvis bliver der også fortalt om at eleven selv har lavet den og hvordan
eleven har lavet produktet. Da dette projekter forløber i juleperioden, er det
tænkt, at eleverne laver julegaver.
Formål
for undervisningsforløbet:
1. At eleverne formår at fremstille produkter med
udgangspunkt i egne ideer inden for en bestemt ramme.
2. At eleverne eksperimenterer med materialer,
teknikker, farver, form og funktion.
3. At eleverne formgiver og fremstiller produkter
af uld.
4. At Eleverne fremstiller forskellige genstande
med inspiration fra dyrelivet og viden om verden.
Håndarbejde:
Inden
praktikken, havde jeg eksperimenteret en del med uld og filtning. På seminariet
stod jeg for et juleværksted med et forløb om julepynt af filt, hvor jeg fik
lavet forskellige julepynt og eksperimenteret med teknikker og materialer osv.
så jeg fik en fornemmelse af, hvordan uld og filtning fungerer med vand og sæbe,
og hvilke teknikker man kan bruge osv. Der jeg havde fået filtet og forsøgt en
del, fik jeg den idé, at arbejde med filtning i praktikken, men bare med en
anden arbejdsmetode/indfaldsvinkel.
Jeg
planlagde og tilrettelagde undervisningen således, at børnene skulle arbejde
med filtning, hvor de skulle filte nogle dyr, ved hjælp af skumgummi som
skellet/skabelon og med filtenåle som værktøj.
Materialer:
·
Farvet uld
·
Filtenåle
·
Skumgummi
·
Sakse
·
Skabeloner af
dyr/tegning af dyr
·
Blyanter
Undervisningsforløbet:
Til at starte med introducerede jeg klassen
for emnet og materialerne som skulle bruges til deres filtdyr. Jeg forklarede
dem om alle materialerne, fx hvad uld er, hvor det kommer fra? Og jeg spurgte
dem om, hvad man bruger uld til? Og kender de ting som er lavet af uld? (Kilde:
”Filt selv dyr” s. 8-10). Grunden til at jeg spurgte dem om disse spørgsmål
omkring uld, var fordi, at jeg gerne ville binde deres forhåndsviden med den
nye viden. Så de har en forforståelse med det arbejde de laver, og kan danne
referencer til noget de kender i forvejen. Dette gør dem bedre i stand til at
huske og vide, hvad uld er, og hvad det kan bruges til også er det mere
interessant for barnet at arbejde med noget materiale, som man normalt kun ser
i tøj eller andre produkter, men aldrig selv har leget eller eksperimenteret
med. Jeg viste dem også mine julepynt, så de kunne se, hvordan man også kan
arbejde med uld, og hvordan man kan forme ulden til en genstand, så det bliver
brugbart.
Herefter forklarede jeg dem om filtenålen, om fx
at det ikke bare var en hvilken som helst nål, men at den har nogle takker, der
gør, at den trækker ulden med ned, men få stykker uld kommer med op igen,
derfor skal man filte med nålen flere gange det samme sted, før det ser pænt ud
og ulden ligger rigtigt og ikke filtre eller flosser til hver side. Også skal
man huske, at det ikke går ud på at filte hurtigst eller at blive hurtigst
færdig! Med hensyn til skumgummiet, der havde jeg gjort dem klar inden klassen
kom ind i håndarbejdelokalet. Jeg fik en stor skumgummi-madrase, som jeg fik
klippet i små, rektangelet firkanter, så eleverne kunne bruge dem direkte til
klipning af deres figur.
Efter introduktionen af projektet, gjorde jeg
dem klart på, at det kun var bestemte dyr, de måtte filte. Dette gjorde jeg for
at sætte en fast ramme for forløbet og for at gøre det nemmere for mig selv, så
jeg ikke skal forklare om 20 forskellige dyrs skabeloner og udklipninger af
form, fordi man til hvert dyr, bruger forskellige kropsformer/mønstre og
udskæringer. Fx er der forskel på en hunds kropsform og en mariehønes. Så jeg
valgte, at børnene kun måtte lave dyr, som næsten havde samme kropsform: En
mus, en mariehøne, en bille, en bi og en fisk (Kilde: ”Filt selv dyr” s. 23).
Herefter fik de 2 minutter til at tænke over,
hvilke dyr de gerne ville filte, og hvilke farver de skulle bruge. Min ene
regel var; at de kun skulle tage den nødvendige uld og ikke en masse uld, så
der var nok til alle, og den anden regel var, at de skulle stille deres filtdyr
på bordet og filte på bordet og ikke mens de har den i håndfladen (for ikke at
stikke sig – ellers ville jeg ende med 20 grædende børn i håndarbejde, hvorimod
jeg kun endte med et grædende barn).
Refleksion over hele forløbet:
Lærerens opgave og ansvar i
forhold til selvstændighed: I håndarbejde, har det været svært at have en klar
struktur i undervisningen, ikke den første gang jeg havde sat projektet i gang,
for der var ALT bogstavelig talt, skåret i pap, så de vidste hvad de forskellige
materialer var og hvordan de skulle gribe det an. Men anden gang, hvor vi havde
håndarbejde kunne jeg godt mærke en smule, at det gled en lille smule fra mig.
Og så det at elever flytter
fra et normalt klasseværelse til et nyt kreativt rum, betyder meget for deres
koncentration og adfærd i rummet.
Det gik godt den første
gang, hvor de skulle i gang med et nyt projekt(filtning) og jeg var ny
praktikant, så det hele spillede en rolle hos dem og mig, især i forhold til
deres adfærd.
Men som tiden gik, og
eleverne kom mere og mere ind i projektet, blev det svært for mig nogle gange
og få deres opmærksomhed, give en kollektiv besked osv. Og selvom jeg havde
forklaret en ting/teknik én gang, så spurgte de alligevel om det samme 15
gange, fordi der havde været lidt uro indimellem, det skal siges at klassen
består mange forskellige elever med forskellige forudsætninger og behov. Det er
en klasse med nogle elever (3-4) med Adhd, koncentrationsbesvær og
indlæringsvanskeligheder.
Jeg lærte det den 2. gang
vi havde håndarbejde sammen, hvor de havde til opgave at arbejde videre med
deres filtdyr, og der gjorde jeg det klart for dem, at jeg ikke ville gentage
mig selv 15 gange, og at man skulle holde koncentrationen og være stille, når
der skulle gives en kollektiv besked, selvom det var svært for dem, for det var
jo nemlig sjovt og spændende og lave filtdyr. Eleverne var vilde med projektet,
og de glædede sig til at gøre deres figur færdige, så de kunne give dem væk som
julegave til deres nærmeste.
Elevforudsætninger: Jeg havde en elev i denne klasse,
som normal har indlæringsvanskeligheder og koncentrationsbesvær, men kunne arbejde
selvstændigt i håndarbejde – fordi han er god til det med at bruge sine hænder,
få idéer til et nyt værk osv. Normalt fungerer denne elev ikke godt hverken
fagligt eller socialt i klassen – men både jeg og læreren bemærkede, at eleven
ændrede sin adfærd, når han gik fra klasselokale til et kreativt miljø og det
at skifte arbejdsmetode, da han bedst arbejder og lærer bedst ved kreativt
arbejde og han har nogle forudsætninger og behov, som der skal tages hensyn
til. Børn lærer forskelligt, og de har alle forskellige behov og
forudsætninger. Nogle arbejder og lærer bedst sammen, mens andre lærer bedst
alene. Nogle arbejder bedst fagligt, mens andre bedre kan kreativt – og dette
har vi et eksempel på her.
Socialt: Jeg oplevede også
at jeg en af gangene måtte ”aflyse” undervisningen i håndarbejde, da klassen
havde og har stadigvæk alvorlige sociale problemer i klassen. Det handler om
mobning i en stor grad, og hvor nogle tidligere elever er blevet mobbet ud af
klassen, flere lærer er gået ned med stress og er langtidssygemeldte, men
konflikten fortsætter stadig i dag mellem eleverne. Eleverne føler, at deres
lærer ikke tager hånd om dem og ikke griber ind, men lader børnene være i
stikken og lader dem selv ordne problemerne, hvilket de slet ikke er i stand
til. Jeg sad med elever der græd, elever der følte sig truede af andre elever,
og elever der ikke turde lege med hinanden, fordi andre blandede sig i hvem de
skulle lege med. Virkelig kaotisk, men SPÆNDENDE at arbejde med og få indblik i
elevernes sociale problemer i klassen og det at gribe ind som praktikant,
selvom jeg ikke kendte eleverne sådan rigtigt, men jeg fik ydet mit bedste og
gjorde det så godt jeg kunne.
På grund af disse problemer
måtte jeg bruge en lektion (håndarbejdstime) på at tale med eleverne om deres
problemer i klassen, hvordan vi kan få dem løst og, hvordan vi kan hjælpe
hinanden, så det bliver til et bedre sted at være og et bedre læringsmiljø,
fordi det ikke kun er det sociale liv det går ud over, men også når det gælder
på det faglige plan. I den anden lektion, sad jeg i klassen med eleverne og så
Myginds Mission om mobning, hvilket var meget oplagt at gøre i denne situation,
også er emnet jo også meget omtalt i medierne.
Efterfølgende fik jeg så at
vide af nogle af pigerne fra denne klasse, at det går meget bedre i klassen og
de nu er begyndt at lege sammen igen, uden at blive bange for at andre elever.
Efter en vellykket
praktikperiode, har jeg nu fået job på skolen som vikar, hvor jeg nu har denne
klasse fast i håndarbejde og håber på at få et mere fast job i fremtiden med
flere timer i håndarbejde og sløjd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar