søndag den 16. december 2012

Håndlavede smykker









 















Sløjd i praktikken

I sløjd har jeg sammen med børnene lavet et nøglebræt, et bræt formet som en nøgle med kroge på til ophængning af nøgler og lign. Børnene har lavet fuglehuse (2 typer), et normalt et, og et fuglefoder-hus, hvor maden puttes i kassen også ryger det ned til et rør og derefter ned på pladen, også har de også lavet en øloplukker som er formet som en telefon og en værktøjskasse. (se billederne nederst på siden)

Fra start fik jeg af vide at eleverne lige havde lært at save og sømme. Derfor valgte jeg at starte med at lave et nøglebræt, for at tage hensyn til deres forudsætninger og behov og så alle kunne være med, uanset hvor stærke eller svage de var i sløjd faget. Dem der blev færdig gik i gang med et fuglehus og nogle var allerede i gang med fuglehuset før jeg kom i praktik.
Jeg kunne tydeligvis mærke på børnene at de ikke var vant til gør-det-selv arbejde.. Sløjdfaget (materialer og værktøjer) virker meget fjernt fra dem. De ved nærmest ikke, hvordan man bruger en skruetrækker, sav og de mest basale værktøjer som man bruger på et værksted. Det siger bare om tiden i dag, hvor vi ikke gør-det-selv, men ringer i stedet til håndværkere og får dem til at udføre arbejdet..






Projekter i praktik: Håndarbejde - Filt-dyr

I min praktik har jeg eksperimenteret noget mere med uld og filtning.
Jeg har sammen med børnene lavet nogle forskellige filtdyr af uld ved brug af skumgummi.

Materialer som vi har brugt:
- Uld i forskellige farver
- Skumgummi
- filtnåle
- Sakse
- Blyanter til optegning

Jeg startede med at give eleverne en introduktion om materialerne som skulle bruges til projektet.
Herefter fortalte jeg dem, at de kun måtte lave nogle bestemte dyr, såsom: En bille, en mariehøne, en fisk og en bi. Grunden til at jeg begrænsede valgmulighederne, var fordi de dyr jeg havde valgt, havde næsten, pånær fisken, den samme struktur. Derfor gjorde jeg det nemt for mig selv og for eleverne og begrænse mulighederne, også i forhold til, når jeg skulle give dem introduktion om, hvordan man klipper i noget skumgummi så det tager form efter det dyr man gerne vil filte..

Og hvis 25 elever vil lave 25 forskellige dyr. har læreren et problem :)
Til slut gav jeg eleverne nogle fif om teknikker osv mht. skumgummi, når det skal klippes, rundes og formes osv. Også fortalte jeg dem om nålens funktion - stoppede dem op midtvejs, og lod dem alle mærke på den nederste del af nålen med rifterne, så de alle fik en fornemmelse af, hvad nålen kan gøre med ulden når man trykker nålen ned i skumgummiet med uld på.

RUL NED FOR AT SE BØRNENES HÅNDVÆRK

Skumgummi som er stablet som en pyramide.Her er børnene gået i gang med at klippe og filte med nålen










torsdag den 15. november 2012

Julepynt af filt - Video


Her er en vejledningsvideo til, hvordan man fx laver et juletræ af filt.






 


Til juletræet har jeg brugt pladevat, garn, uld til filtning og til sidst dekoreret træet med perler, som når juletræet bliver pyntet i virkeligheden. Teknikken er næsten ens med englen og nissehuen. Der bruger man bare mælkekarton som skellet til englens kjole, herefter man filter en kugle til hovedet og syer på kjolen. Håret har jeg også lavet af uld, her har jeg gjort ulden våd og derefter børstet i det til det blev uldet og krøllet.


fredag den 9. november 2012

Drejebænken - Lysestage

Lysestage 
Jeg startede med at skære et stykke træ ud som jeg skulle bruge til at dreje.


Herefter spændte jeg træstykket godt fast i drejebordet.


ved hjælp af disse fine værktøjer, havde jeg mulighed for at lave forskellige buer og mønstre på mit stykke træ.
Så er jeg færdig med at dreje træet og nu skal der kun bores et hul til stearinlyset.



onsdag den 24. oktober 2012

Plexiglas smykker - min sjove video


 Lidt sjov må man da lave ;) Her er nogle af mine smykker som jeg har lavet med plexiglas og som jeg har  brugt i min studieprodukt.. 



tirsdag den 25. september 2012

Lav en kasse (Maskinkursus)

Bræt på 110 cm med en fals.

 


 I dag havde vi maskinkursus på Enghavegård skolen.

Vi fik arbejdet med høvlmaskinen "afretteren" og fik kursus i, hvordan sådan en maskine fungerer, og hvordan man høvler træ på alle sider.
Efter en god introduktion af afretteren, arbejdede vi videre med rundsaven - hvorefter vi gik i gang med at fremstille en kasse ved brug af disse store maskiner. 

Afretter
Rundsaven

Vi fik alle et stykke træ/et bræt på ca. 110 cm, som vi skulle arbejde ud fra. vi startede med at høvle brættet på alle sider, hvor efter der blev savet en fals langs den ene side, til når siderne skal sættes sammen med bunden.

Her er de 4 sidevægge til kassen med bunden i midten som skal sidde i falsen. Herudover har jeg savet en not i brættet(vha. rundsaven), da jeg besluttede mig for at jeg skal have en låg på kassen. De fire sidevægge har fået en 45º´s vinkel(vha. rundsaven), så de passer sammen. 

Til sammensætning af kassen, har jeg kun brugt trælim - Det holder næsten ligeså godt som søm..og er nemmere at arbejde med end at banke søm i..

Her har jeg limet stykkerne sammen og spændt den godt fast på alle 4 hjørner, så væggene sidder som de skal og ikke glider fra hinanden, mens den ligger og tørrer, da jeg kun har brugt trælim.



Her er så det endelige resultat. Jeg har savet lågen ud af plexiglas og dekoreret den med tre huller, så den er nem at tage af.

Filtning - Hello Kitty

 
Fag: Håndarbejde 
Emne: Filtning - en flade. 
Dato: 18-09-12
__________________

Jeg startede først med at ligge et stykke bobelplast (ca. A4 størrelse) på bordet, som er et værktøj til at kunne massere ulden (boblerne skal derfor vende mod ulden) og dermed hjælper bobelplasten også til, hvis ens motiv/filt stykke skal rykkes lidt frem eller tilbage på bordet og derfor ikke klistre sig til bordet, mens man masserer filten (lidt som en bagepapirs funktion). 
Herefter lagde jeg det uld på som jeg skulle bruge. Fx var mit "baggrund" hvidt og derfor lagde jeg noget hvidt uld på størrelse med et A4 papir på bobelplasteret for at begynde på mit filt motiv. Jeg valgte at lave katten, Hello Kitty, som mange BØRN og voksne kender til. Herefter startede jeg så med at udforme hello kittys hovedet og de små detaljer med øjne, knurhår, mund og sløjfen. Her bygges motivet med først baggrund, mellemgrund og forgrund.
Men jeg vil sige, at selvom motivet skulle være på størrelse med et A4 papir, blev mit motiv pludselig større og større og var på størrelse med i hvert fald et A3 papir :) Ja, hvad skal man gøre, når man ikke tænker på/glemmer størrelsen, men bare koncentrerer sig om, hvor sjovt og spændende det egentlig er, at arbejde med filt på et plant niveau.



Filt på størrelse med et A4 papir.
Baggrund + motiv (Hello Kitty)



    Mette demonstrere, hvordan man filter vha. af et net, så motivet bliver på sin plads mens man masserer.



Jeg gør præcis på samme måde som Mette demonstrerede det for os: Net på motivet, derefter sæbevand på og masser forsigtigt. Det er nemmest at arbejde fra midten også ud mod kanterne.

Vha. af en bambusmåtte vrider jeg sæben ud af filten.

 Vha. en filtnål, sætter jeg de løse ender sammen og færdiggører filt-arbejdet.


Det færdige produkt: Hello Kitty - Jeg vil sige, at en filtenål hjælper virkelig meget på at lave lige kanter og sætter de løse ender sammen på en pæn måde. Det er vildt, hvor stor forskel der er fra det første forsøg på at lave et motiv som skulle ligne Hello kitty, til nu, hvor jeg ved hjælp af nålen har formået at gøre kanter og linjer lige/bugede nok til at motivet ligner mere Hello Kitty nu. :) Miaaw..